Jeg syntes det er fantastisk at have en arbejdsplads der har åbenhed som værdi. Men åbenhed er også et begreb, der er blevet langt mere alvorligt i mere bureaukratiske sammenhænge. Bo Smith-udvalget barslede i efteråret med den længe ventede rapport, der bl.a. mundede ud i et nyt kodeks. Et af fokus områderne er særligt "Åbenhed og transparens". Om dette skriver udvalget at kommunerne skal tilrettelægge større beslutninger, så der i den indledende fase - før borgmester og kommunalbestyrelse lægger sig fast på et udspil - i øget omfang inviteres til debat. Det syntes jeg er rigtigt, men..... Det er dælme også svært. For hvordan er det nu at historien er med hønen og æggene?

Prisen for at gå uafklaret ud med større dilemmaer og forslag er jo at der kommer en debat hvor rammen og præmissen ikke er kendt. I de ærgerlige tilfælde vil dette kunne føre til en kritik af at kommunen og politikerne ikke har gennemtænkt et givent forslag, at der ikke er handling bag ordene eller at der dannes konspirationsteorier om, hvorfor et støtte dilemma rejses i offentligheden. Det kræver mod og vedholdenhed at skabe den åbenhed der gør at vi med tillid kan inddrage i store processer uden at vide hvad der sigtes mod. Det er typisk processer der vil være omfattende, tage lang tid, føre til lange debatter i lokalavisen, bibringe usikkerhed om mangt og meget. Men måske det er det værd? Det er nok det værd fordi det jo faktisk sikrer at hver en sten er vendt og drejet og fordele og ulemper vejet og vægtet. På den baggrund kan der så træffes en beslutning der er bedre end hvis kun få havde været deltagende i at udvikle oplægget.  

Hvad tænker du. Skal vi tilrettelægge flere processer og beslutningsoplæg på den måde eller skaber det for meget forvirring og usikkerhed om mål og retning?

Gad vide om der overhoved er nogle der læser de her indlæg? Jeg har i hvert fald ikke fået flere bolcher....!