Værdier

Værdier

søndag den 13. marts 2016


Åbenhed skaber relationer og bedre produkter


Som ansat i Økonomi er det vigtigt, at kunne skabe relationer til de afdelinger og personer, som jeg samarbejder med.
Både for at kunne udføre mit arbejde som controller, men også for at skabe bedre service og produkter til vores kunder.
 
Ligesom i kommunens øvrige afdelinger, produceres en masse sager og produkter i min afdeling uden samarbejde med andre afdelinger.
Det vil sige, at vores måde at udarbejde service og produkter kun udvikles og forandres af ansatte i Økonomi.
 
Forandringer sker når vores dagligdag forstyrres af meninger og perspektiver, som vi ikke selv har set - og der er her at styrken ved åbenhed ligger.
Åbenhed i opgaveløsningen betyder, at man skal turde give andre medindflydelse i arbejdsopgaver, hvor man normalt selvkørende.
 
I udførelsen af mine opgaver er jeg derfor begyndt at tænke i brugen af relationer.
På et dagsordenskursus mødte jeg for første gang en kollega fra Børn & Velfærds stab.
Vi aftalte, at hun skulle læse mit næste dagsordenspunkt på det tekniske område i gennem – altså et område som hun ikke har kendskab til, for at sikre, at teksten ikke var for indforstået, at sagens kerne var godt afdækket og om sagen var logisk opbygget.
 
Sammen fik vi lavet et dagsordenpunkt, som var mere forståeligt og dækkede flere perspektiver og måder at lave sagsindholdet på, end jeg selv kunne se.
Skabelsen af den nye relation til min kollega i Børn & Velfærds stab betyder:

  • Jeg har lært en ny kollega at kende
  • Vi har nu begge fået en legitim mulighed for at bruge hinanden til kvalificering af vores arbejdsopgaver
  • Kommunalbestyrelsen får fremover et bedre beslutningsgrundlag på mine dagsordenpunkter


Åbenhed handler om at turde tænke i nye veje at arbejde på og have respekt for andre menneskers måde, at se og gøre tingene på.
 
Åbenhed er derfor en måde at skabe ny relationer på og måden at udvikle og forbedre kommunens service og produkter.

 



Kim Nielsen (økonomi)

1 kommentar:

  1. Super godt formuleret, og hvor er det et godt eksempel på åbenhed.

    Åbenhed er et udgangspunkt for relationer på tværs af afdelinger (fag, virksomhed eller andet). Åbenhed er ligeledes en forudsætning for samme.

    Vi skal blive bedre til at turde være åbne. Turde lade andre se og kommentere vores arbejde. Lade os inspirere og selv være inspiration for andre.

    Vi har i Hvidovre Kommune mange forskellige ressourcer. Kan vi blive bedre til at arbejde på tværs, vil vi utvivlsomt kunne se et positivt resultat heraf.

    Jeg er åben - er I?

    SvarSlet